2LOKAL.DK + 8543.dk 8544.dk

2LOKAL.DK + 8543.dk 8544.dk

FACEBOOK

Facebook er digital flaskepost

Lokalområderne er i dag "hårdt ramt" af Facebook.

Vores tillid til Facebook som et godt værktøj til overblik og digital synlighed i lokalområdet er tårnhøj.

Virkeligheden er, at det modsatte af digitalt overblik og overskuelighed er Facebook.

Som flasken i vandet

For afsenderen af en besked er Facebook internettets svar på den flaskepost, du smider i havet.

Vind og vejr afgør, hvor beskeden ender og hvem der ser den.

Det kan være en lokal, og det kan være en fremmed i et andet land.

Selv om du går i strandkanten uden at lede efter flaskepost, finder du den måske pludselig alligevel.

Selv om du går i strandkanten og ønsker at finde flaskepost, gør du det sikkert ikke.

De mange, der ikke bor ved vandet (ikke har Facebook) ser aldrig en besked.

tv2fyn.dk 25/1 24

Danskernes brug af sociale medier - især Facebook - er faldet i 2023 (og i 2022).

Derfor vurderer DR's medieanalytikere, at 2024 kan blive det år, hvor under halvdelen af danskerne dagligt er på Facebook, viser DR's rapport "Medieudviklingen 2023", der er DRs årlige medieforskningsrapport.

Facebooks mål er penge

Ofte er lokalområdets mest sete opslag noget om et godt tilbud eller et sjovt/sørgeligt budskab, der begejstrer eller rører dybt.

Ind i mellem bliver et opslag set af rigtig mange

- og ofte af temmelig få, inden de drukner i mængden.

Facebook viser os det, der skaffer Facebook flest penge i kassen.

- og justerer hele tiden på sine kriterier.

Forstå Facebook.

Facebook er digital flaskepost
Flaskepost

Udviklingen har overhalet det væsentlige

Logikken siger:

Fortæl ALT det væsentlige på hjemmesiden, så alle altid nemt kan finde det.

Brug Facebook til korte beskeder

+ til deling af LINK til dine artikler og opdateringer m.m.

Udviklingen siger:

Vi bruger Facebook, og vi deler korte beskeder.

Ingen linker til sin hjemmeside

- for der er intet at linke til.

Set i det lys er udviklingen uafhængig af alder og generationer.

Den ældre generation

Den ældre generation er vokset op med mange lokale journalister, aviser og ugeblade til at fortælle om det lokale - og om lokale mennesker.

Konsekvensen af den ældre generations ensidige tilvalg af gør-det-selv på Facebook er, at vi ved stadigt mindre om det lokale liv og de lokale aktiviteter og mennesker.

De som lukker øjnene for det og/eller ikke forstår det, står i dag med store udfordringer, når deres billede af omverdenen afviger så markant fra virkeligheden.

De unge

Den unge generation er vokset op i en digital verden - uden mange lokale journalister, aviser og ugeblade.

Tidligere tiders fortællinger om det lokale liv og de lokale aktiviteter og mennesker findes ikke i de unges virkelighed.

De unge savner selvfølgelig ikke den form for lokalt fællesskab, som de aldrig er blevet lukket ind i.

De lever fordomsfrit med den digitale udvikling og skaber sine egne fællesskaber og måder at være sammen på.

Lever i fortiden

Rundt om lever og agerer lokale ildsjæle, foreninger og butikker m.m. stadig som om, at alt er som før.

De henvender sig til lokalområdet på Facebook under "automatisk" forudsætning af, at det lokale fællesskab og nærvær m.m. er intakt

- og at folks loyalitet og lokalkendskab er, som det altid har været.

Det ER bare anderledes at engagere frivillige, når fortællingerne om opgaverne, aktiviteterne og menneskene er forsvundet.

Det ER bare anderledes at engagere folk i noget lokalt, som de kun overfladisk kan læse om på Facebook (de som er på Facebook).

Møder fremtiden

At udviklingen er kørt af sporet er en overdrivelse.

Udvikling handler på mange måder også om erkendelse og omstilling.

Lokale hjemmesider kunne have taget over efter aviserne og bevaret fundamentet for lokalt kendskab og engagement.

Fravalget at hjemmesiderne er også tilvalg af en udvikling, der nu fører os i andre retninger.

Det handler "kun" om at lægge fortiden bag sig

- og forstå + følge udviklingen.

Det er godt nok spændende at være vidne til.

Mit gamle (og nok uddøende) håndværk med lokale fortællinger er nu sjov hobby her på 2LOKAL.

Total lokal

Freelance journalist

Mogens Greve

Slotsvej 23, Karlby

8543 Hornslet

CVR 80229151

Kontakt